Nyheder

Interview med skatteminister Karsten Lauritzen

Danske Revisorer nr 3 2018 forside 3732September 2018: Intercom arbejder løbende med temaartikler til Foreningen Danske Revisorers tidsskrift Danske Revisorer. I septembernummeret er Skat atter temaet, og som en del af opgaven med at skrive artikler fik jeg mulighed for at interviewe skatteminister Karsten Lauritzen.

   For mig blev det et meget spændende interview med et åbenhjertigt menneske, der ærligt fortalte om en nøjsom opvækst, om altid ‒ på grund af sin unge alder ‒ at skulle gøre en ekstra indsats for at blive taget seriøst, om den tunge opgave med at få Skat på benene igen og om sine visioner for et mere retfærdigt samfund.

   Se tidsskriftet Danske Revisorer her (du bladrer med Pg Up tasten). Det opsigtsvækkende interview med Karsten Lauritzen starter på side 4.

 

 

 

 

Flotte vægbilleder til Restaurant Børkop Vandmølle

Boerkop 1September 2018: Munkebjerg Hotel er en værdsat fotokunde hos Intercom. Hotellet driver også restauranten i den gamle Børkop Vandmølle, og jeg er netop færdig med at fotografere møllen og dens smukke naturomgivelser. Resultatet skal blive omkring 15 vægplakater opsat på lydabsorberende materiale for at give bedre akustik i restauranten.

   Motiverne er møllen, de grønne omgivelser, vandløbene og stranden i formater fra 60 x 90 cm til 120 x 180 cm. Klik på vedlagte eksempel ved siden af og se et her og et til her.

   Hvis du mangler skarpe, farverige store eller små billeder af interiører og eksteriører, København, biler, mennesker eller andre motiver, så kontakt mig gerne.

 

 

 

Special Matters Expert for Nikons nye kameraserieNikon Z 7

August 2018: Nikon sprænger rammerne med totalt ny kameraserie. "Today is Nikon's biggest breaking news day in many, many decades," skrev en af USA's førende kameraeksperter den 23. august.

Her lancerede Nikon to nye spejlløse kameraer, fire nye objektiver samt et helt nyt objektivfatningssystem plus en adapter, så man fortsat kan bruge 360 af de sædvanlige NIKKOR-objektiver produceret fra 1959 til i dag. Nikon Z 7 og Z 6 er navnene på de nye kameraer, der forventes at sætte nye standarder for fotografering.

   Som sædvanlig var det Intercom, der som Special Matters Expert for Danmark versionerede eller tjekkede samtlige tekster, så de fremstod på et korrekt og mundret dansk, både på Nikons hjemmeside, i pressemeddelelser og på Facebook. Det var hard work i de varme sommeruger, men meget spændende.

   Se mere her:

 

 Pressechef på Munkebjerg Hillclimb

Michael Eisenberg Munkebjerg HillclimbAugust 2018: TV 2 til motorløb. Danmarks smukkeste motorløb er samtidig også landets største for klassiske biler på landevej. Munkebjerg Hillclimb, blev i år kørt for tyvende gang, og det var ellevte gang, jeg var pressechef.

   Som pressechef er det min opgave at skabe maksimal mediedækning af løbet, og jeg var så heldig at overtale TV 2 til at sende et reportagehold, som bragte tre minutter i 19 Nyhederne på TV 2 på løbsdagen søndag den 12. august. TV Syd var også ude at sende, og om morgenen blev jeg interviewet til DR P4 Trekanten, hvor jeg fik lov at fortælle, hvor og hvordan man kunne se de ædle biler, hvilket var en medvirkende årsag til, at løbet fik ny tilskuerrekord, selv om vejret var dårligt med megen regn.

   Se løbets officielle pressemeddelelse her:

  

Det handler om hvidvask

Danske revisorer nr 2 2018 ForsideJuli 2018: Intercoms klient Foreningen Danske Revisorer bad mig gå i dybden med hvidvask, et højaktuelt emne i dagens Danmark. Når kriminelle personer eller organisationer skal have vasket deres ulovlige penge hvide, så de kan bruges til at forsøde tilværelsen eller finansiere terror, så køres pengene gennem det finansielle system.
   Hvordan fungerer hvidvask? Og hvordan påvirker ny, stram lovgivning hverdagen for de danske revisorer?
   Det interviewede jeg en række personer om, herunder tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) og ekspert i revisorjura Jakob Dedenroth Bernhoft, en flittigt brugt kommentator i tv.
   Resultatet blev et tyve siders tema i tidsskriftet Danske Revisorer. Jeg fik selv mulighed for at skrive en perspektiverende oversigtsartikel til temaet.
   Læs Danske Revisorer, klik her.
   Imens ruller skandalen videre, følg den i medier som Berlingske og TV 2 News.

 

 

 

Aston Martin fotograferet med ny kamerateknik

Aston Martin DB11 Volante 9 May 2018 B 3219Maj/juni 2018: I maj fotograferede jeg til Dæk-Magasinet den nye Aston Martin DB11 Volante på Torvet i Hillerød med slotssøen og Frederiksborg Slot som baggrund. Jeg ville teste den nye "Fokusskiftfunktion" i Nikons nye D850. Man tager for eksempel 15 fotos, hvor kameraet for hvert billede flytter fokus en lille smule længere bort, startende fra nærmeste forlygte og sluttende på slottet.
   Når man så slår alle billederne sammen, ender man med et foto, hvor simpelt hen ALT er skarpt.
   Og det færdige resultat kan let printes i 120 x 180 cm eller større.
   Efterfølgende lavede jeg i juni en lille folder, der handler om fotografering af biler. Jeg kaldte den "Det rette billede kan gøre den store forskel," og målgruppen var alle de danske bilimportører, som har taget virkelig pænt imod den.
   Du kan se folderen her.
   Hvis du viser den i Adobe Reader, så klik på View og på Full Screen Mode for at få den bedste billedoplevelse.

 

 Sommerdækkene skal på nu

Sommerdæk 1 3065April 2018: Det var Dækimportørforeningens forårsbudskab til de danske bilister. Og det er et relevant budskab. For når man skriver juni måned, kører 18 procent af bilisterne stadig videre på vinterdæk, selv om det både sikkerhedsmæssigt og økonomisk er stærkt uhensigtsmæssigt. Intercom skrev og fotograferede kampagnen. Vil du se, hvor forskelligt budskabet blev behandlet af tre internetmedier, så klik på disse tre links.
https://www.motorsporten.dk/news.asp?aID=67514
https://www.minbyholstebro.dk/sommerdaekkene-skal-paa-nu/
http://www.goesbjerg.dk/sommerdaekkene-skal-paa-nu/

 

 

 

 

 

 

 

Otte dobbeltside-fotos til Dæk-Magasinet

Dæk Magasinet 1 2018 M8L1373 2763Februar 2018: Dækbranchen Danmark har spurgt, om, jeg vil levere otte dobbeltside-fotos til deres brancheblads otte udgivelser i 2018. Det svarede jeg selvfølgelig beæret ja til. I første nummer af magasinet blev det vinderne af Dansk Super Rally 2017, Ib Kragh og Freddy Pedersen, i deres firehjulstrukne Citroën DS3 R5 rallybil. Dæk-Magasinet bragte også et andet af mine billeder på forsiden af magasinet. Stor tak for det.

 

 

 

 

 

Intercom ønsker alle et godt nyt 2018

Intercom julekort final

 

Intet varer evigt

Maj 2017: I to et halvt år hang mit foto af Amalienborg og Operaen i 2,5 x 4,5 meter i receptionen på Hilton Copenhagen Airport, hvor det gjorde mange gæster glade. Så blev hotellet solgt, og de nye ejere ønskede fornyelse. I maj besøgte jeg hotellet og kunne se, at receptionsdisken og computerskærmene var de samme, men udsmykningen var ændret. Til det bedre eller værre? Døm selv.

 EFTERFØR

 

 

 

 

 

  

 

 

 SKATs krise er vores allesammens krise

Skat 210December 2016: Foreningen Danske Revisorer bad Intercom kigge ind bag kulisserne i sagen med Skat. Det kom der nogle interessante tema-artikler ud af. Vi interviewede Skats konstituerede direktør Merete Agergaard, som er på en hård opgave. Hun skal holde en sikker og stabil drift i det Skat, vi kender i dag, mens hun i samarbejde med departementet bidrager til at realisere skatteministerens planer for et nyt Skat.

   Intercom var også til pressemøde med Skatteminister Karsten Lauritzen og forligspartnerne i Folketinget, da de fremlagde de første planer for fremtidens Skat. Men der er lang vej igen. Og vidste du, kære læser, at mens pengene fosser ud af Skat, skylder danskerne det offentlige over 90 mia. kroner?

   Læs det hele i Tidsskriftet Danske Revisorer. 

 

 

  

Vinterdæk giver færre arbejdsulykker

Lennart Damsbo Andersen 1 082November 2016: Dækimportørforeningen beder to gange om året Intercom om at hjælpe med at udbrede det centrale dækbudskab, som er: "Sommerdæk om sommeren, vinterdæk om vinteren." Det har førerne af personbiler taget til sig, for 88 % kørte i januar 2016 på vinterdæk. Men for varebilerne var tallet kun 58 %.

   Og mens der for landet som helhed sker flere ulykker med motorkøretøjer om sommeren end om vinteren, er det omvendt for antallet af arbejdsulykker med motorkøretøjer. Her sker der over 50 % flere ulykker om vinteren end om sommeren.

   Folketingsmedlem, formand for Transportudvalget, næstformand i Færdselssikkerhedskommissionen, Lennart Damsbo-Andersen (S) er ikke i tvivl om årsagerne: "Hvis alle varebiler kørte på vinterdæk om vinteren, ville antallet af arbejdsulykker være væsentlig lavere," siger Lennart Damsbo-Andersen.

   Det var en nyhed, der gik landet rundt. Se for eksempel hele den opsigtsvækkende pressemeddelelse hos Nordjyske.dk her:

   Eller se pressemeddelelsen med de originale fotos her:

 

Super talentfuldt rallyhold

00 93 Line Lykke Jensen and Jacob MadsenOktober 2016: Intercom hjælper Opel Danmark med at skabe pressedækningen for Danmarks måske mest talentfulde rallyhold i 25 år. Det handler om 21-årige Jacob Madsen og 31-årige Line Lykke Jensen, der ihærdigt arbejder på at skabe en international rallykarriere. Jacob er i en helt anden dimension end de fleste bag et rat, og Line er en super dygtig codriver.

   I år vandt de et overlegent danmarksmesterskab i klassen for tunede biler under 1600 ccm, og året igennem har de slået mange kørere med firehjulstrukne biler med 100 hestekræfter mere. I 2017 skal de køre den tyske Opel ADAM Cup, og med et topresultat i den, er muligheden for en international karriere til stede. Men sponsorpengene… For alle danske sportsudøvere i top er det et stort problem.

   Læs Intercoms pressemeddelelse, da Jacobs og Line Danmarksmesterskab var i hus,her.

   Læs Intercoms portræt af Line Lykke Jensen i Autosport her.

 

  Lagt ned af stress

Stress 209September 2016: 35.000 danskere er sygemeldt på jobbet på grund af stress ‒ hver dag. Og 500.000 føler sig udbrændte på jobbet på grund af stress ‒ også revisorer. Grund nok til, at Foreningen Danske Revisorer bad Intercom skrive en række tema-artikler om stress. Vi interviewede tre revisorer, der i helt bogstavelig forstand var styrtet omkuld med stress ("Mit blodtryk var 270 over 170 ved ankomsten til Glostrup Sygehus"). Og vi fik rådgivning af tre eksperter i stress om, hvordan man kommer op igen ("Er man i det røde område, må man tale med en professionel").

   Stress er ikke sygdom, men kaldes ofte en folkesygdom. Og det er en usund tilstand.

   Læs det hele i Tidsskriftet Danske Revisorer.

   Og vil du vide, om du selv er i det grønne, gule eller røde område, så tag din egen stresstest her.

 

 

 

Tag knivskarpe billeder og del dem med det samme

D3400 BK 18 55 VR frt34lAugust 2016: Der går næppe en dag, uden at Intercom er på arbejde for Nikon i Holland, Sverige eller Danmark. Vi reviewer de tekster, som internationale oversættelsesbureauer har brygget sammen. Vi oversætter selv på stedet fra engelsk, tysk og svensk til mundret dansk, ofte med en time som bagkant. Og vi skriver selv tekster efter briefing. Resultatet er kommunikation, som slutbruger kan forstå og nikke ja til.

   Mange af Intercoms samarbejdspartnere ‒ måske også dig, der læser dette ‒ arbejder i multinationale koncerner, som ofte døjer med at få deres danske kommunikation perfekt, fordi alt for mange udenlandske bureauer er inde over. Prøv at spørge Intercom, hvad vi kan gøre for at sikre, at lige akkurat din danske kommunikation tiltaler dine kunder, nuværende som kommende. Vi har måske en løsning.

  I august præsenterede Nikon sit nye D3400, og Intercom hjalp med lanceringen i Danmark. D3400 er et prisoverkommeligt digitalt spejlreflekskamera rettet mod unge på farten, børnefamilier og andre, der gerne vil tage de første skridt mod større billedglæde. Mens du skyder løs, kan kameraet sende billederne til din smartphone, hvorfra du kan dele dem med verden.

   Du tager sikkert selv mange billeder med din smartphone. Tag denne test: Besøg din fotohandler, gå ud på gaden og tag nu en stribe billeder med din smartphone og D3400, for eksempel portrætter af dit barn. Når du er hjemme igen, så se billederne på din computer og forstør dem kraftigt op. Der er skarpheden til forskel. D3400 tager billeder, der let klarer 80 x 120 cm som plakat. Og kvaliteten er i en klasse, så også dine tipoldebørn vil gide se dem om 100 år.

   Nikon D3400 bygger på samme sensorteknik som det lidt billigere D3300. Vil du se, hvor skarpe billeder Nikons to billigste digitale spejlreflekskameraer tager, så klik her. Når du har billedet på skærmen, så forstør det og nyd detaljerigdommen.

 

Danmarks største rally for klassiske biler

27 M8M 5196 1952August 2016: Da Intercom i 2011 skabte konceptet til Oresund Rally, var det for at sætte Øresundsregionen og fremtidens biler på verdenskortet. "Du har tænkt ud af boksen," lød det. Alle biltyper fra en traditionel dieselbil til en elbil skulle dyste direkte mod hinanden på energien. Starten var fantastisk, men i dag har matheden indfundet sig. Interessenterne bag elbiler vil ikke ses sammen med traditionelle biler, og interessenterne bag traditionelle biler holder lav profil. Københavns Kommune havde i 2016 tildelt Oresund Rally 200.000 kroner, men jeg sendte hele beløbet tilbage med tak, da jeg vurderede, at jeg ikke kunne skabe en absolut top-event. Halve løsninger er ikke mig.

   Til gengæld er Oresund Rally for fjerde år i træk landets største rally for klassiske biler, og i 2016 havde vi 18 helt nye mandskaber med i løbets turistklasse for alle dem, der altid har drømt om et ægte rally, men aldrig prøvet det. Ny rekord. I den ende af løbet, hvor de bedste mandskaber fra Danmark, Norge og Sverige dyster på sekunder, vandt far og søn Lars og Simon Hjorth løbets totalsejr for tredje gang på kun fire år med deres 40 år gamle Triumph. Og som sædvanlig havde løbet omfattende mediedækning i tv, den trykte presse og på internettet.

   Se løbets pressemeddelelse her.

  Oresund Rally fortsætter som klassisk rally i 2017. Men hvis seriøse kræfter beder os skabe et økonomirally for fremtidens biler, så har vi et setup, der kan vække hele nationens interesse, når starten går i Nordsjælland lørdag den 6. maj klokken 10.

 

Forår på Munkebjerg

2 M8M 0738 16 9Maj 2016: Intercom har været på Munkebjerg ved Vejle for at fotografere foråret ind.

Det blev til mere end 800 fotos, hvoraf Munkebjerg Hotel har valgt en lille del ud for at bruge dem som vægdekorationer med målene 70 x 105 cm på nogle af hotellets 60 nyrenoverede værelser.

Se 10 fotos ud af de 800 fra Munkebjerg her:

 

 

 

 

20160221 Berlingske BILEN 21 feb 2016Intercom skriver om biler i medierne

Februar 2016: I de senere måneder har Michael Eisenberg haft artikler om biler i forskellige medier: ”Jeg har behandlet VW Karmann Ghias 60 års dag i tekst og fotos ud fra forskellige vinkler i Berlingske BILEN og Dansk Veteranbil Klubs medlemsblad Veteran Tidende. Jeg har testet VW Multivan for BILEN. Jeg har en artikel om vinderne af FDM DASU Classic Henning og Else Friborg og deres 50 år gamle Volvo 123 GT i den helt aktuelle udgave af FDM’s Motor Classic. I et års tid har jeg skrevet klummen ”Perspektiv” i Dansk Automobil Sports Unions medlemsblad Autosport. Her forsøger jeg at se nogle af motorsportens udfordringer i et helikopterperspektiv. Og i dagens udgave af Berlingske BILEN (21. februar, red.) har jeg en tosiders artikel i BILEN om, hvorfor mennesker i moden alder brænder 70.000 kroner af på 10 dage for at være med i verdens største historiske rally, Rallye Monte-Carlo Historique. Det er sjovt at skrive om biler, men det er ikke et højindtægtsområde, for alle trykte medier er presset som aldrig før, ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden. Det er et mirakel, at et lille land som Danmark har tre store, velskrevne dagblade, hvor begivenheder sættes i perspektiv, som tilfældet er i Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken,” vurderer Michael Eisenberg. Se BILENS artikel om Rallye Monte-Carlo Historique her:

 

Danske Revisorer nr 1 2016Det handler om it-sikkerhed

Vinter 2016: It-sikkerhed er et af tidens store problemer. Har du oplevet at få knækket dit kodeord, krypteret indholdet på din computer, mistet timer og penge på at retablere dine mistede data – og måske endda været ude af stand til det, fordi du havde været sløset med din sikkerhedskopiering? Det er der mange andre, der har. It-sikkerhed er temaet i nyeste udgave af tidsskriftet Danske Revisorer, og Intercom har skrevet alle artiklerne om dette brændende aktuelle emne. Vil du lære, hvordan du laver et uknækkeligt kodeord, som du kan beskytte dine uerstattelige filer med? Det er ikke kun for revisorer, men for alle, der vil beskytte sig bedre. Læs med i Danske Revisorer og få dig opskriften til et sikkert kodeord (på side 14) her:

 

 

 

 

 

 

TivoliFotos til Hilton Copenhagen Airport

Vinter 2016: Intercom er i gang med at levere 24 fotos i format 40 x 60 cm til Hilton Copenhagen Airport. De skal blandt andet anbringes i rammer i højformat ved elevatorerne på de otte etager i hotellet. Motiverne er fra Intercoms store portefølje af københavnerbilleder og skal være med til at fortælle historien om København. Se et eksempel fra Tivoli her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MunkebjergStorformatfotos til Munkebjerg Hotel

Vinter 2016: Intercom har fået opgaven at levere 44 vægbilleder i format 80 x 120 cm til det stilrene Munkebjerg Hotel opført i 1967 og smukt beliggende med en fantastisk udsigt over Vejle Fjord. Billederne skal monteres i 44 værelser, der er under istandsættelse. Vi følger de fire årstider på egnen omkring hotellet. Se et skud fra det sene efterår her:

 

 

 

 

 

Danske Revisorer nr 4 2015Foreningen Danske Revisorer

Efterår 2015: Intercom har nu i to år betjent Foreningen Danske Revisorer med tekst til temaartiklerne i deres tidsskrift af samme navn. Tidsskriftet Danske Revisorer har bragt temaer som kontrollen med revisorer, sort arbejde, hvordan får revisorerne nye kunder, samarbejdet med Skat om NemVirksomhed, priserne på Revisortilsynets kvalitetskontrol, samarbejdet med bankerne og mere til, og Intercom har skrevet det hele. Undervejs har vi interviewet en række folketingspolitikere og chefer i Skat, banker med mere. I september 2015 udgav Danske Revisorer et særnummer, hvor hvert tema blev bragt igen i oversigtsform. Se tidsskriftet og få oversigten over, hvad der rører sig i revisorbranchen her:

 

 

 

 

 

 

Opera den 6 okt 2013Hilton Copenhagen Airport køber storformatbillede hos Intercom

Oktober 2014: Gæster, der tjekker ind i Hilton Copenhagen Airport, er siden oktober 2014 blevet hilst velkommen af et storformatbillede af Amalienborg by night med udsigt hen over havnen til Operaen, Amager, Øresund og Malmø 26 kilometer væk. Billedet måler cirka 2,50 x 4,50 meter. Motivet er taget af tekstforfatter og fotograf Michael Eisenberg fra Intercom. Det er skudt fra toppen af Marmorkirken i blå time, den halve time efter solnedgang, hvor alt lys er i en kombination af blå/sort og gult. Motivet gør sig godt i Hilton-hotellets store reception. Og hotelgæsterne spørger interesseret personalet, hvordan man finder til Amalienborg og Operaen. Reklame for København. Se billedet i større format her:

 

Biler i Bella smallBiler i Bella:

Marts 2013: I månederne januar til marts 2013 var Michael Eisenberg ekstern pressekonsulent for Bella Center på biludstillingen Biler i Bella. Han skrev fotograferede og optog video for Bella Center.

Historien om SUV-biler var (udover på motorsporten.dk) på forsiden af 1,3 millioner eksemplarer af Søndagsavisens biltillæg. Bilerne til højre er to af de småbiler, der sætter trenden: Opel Adam og Fiat 500

 

 

Klar til vinter 1 smallVinterdæk:

November 2012: Intercom skrev og fotograferede Dækimportørforeningens efterårskampagne for at køre på vinterdæk om vinteren. Se et link her:

 

 

 

 

 

Michael Eisenberg Intercom 4 small
Rally:

Hele 2012: Gennem hele året har Intercom stået for pressedækningen for fire af Danmarks bedste rallykørere. Det er Brian Madsen i Peugeot 207 Super 2000, Kim Madsen i Peugeot 306 MAXI, Max Christensen i Subaru Impreza WRX og Steen Andersen i Mitsubishi Lancer Evo VII. Hvis du vil se et link for hver af de fire kørere, så se her:

Max Christensen

Steen Andersen

Brian Madsen

Kim Madsen

Nikon DSC 1711nx small
 

Nikon:

Oktober 2012: Som Special Matters Expert for Nikon (ham der kvalitetskontrollerer Nikons tekster og skriver nogle af dem) sidder Michael Eisenberg mest ved computeren. Men i oktober stod han op i tre dage for Nikon og mødte kunder på Fotomessen i Forum. "Altid spændende at møde kunder; i min tid i Shell var jeg af og til ude at arbejde på en Shellstation for at blive mindet om, hvem der i sidste ende betaler min løn, nemlig kunderne," siger Michael Eisenberg. Nikons store stand var i øvrigt yderst velbesøgt af lige dele amatørfotografer, entusiaster og professionelle.


Daekrazzia small
Dækrazzia:

Hele 2012: Året igennem har Intercom hjulpet Dækbranchens Fællesråd med tekst og fotos fra Dækrazzia, et nyt initiativ der skal hjælpe med at højne bilisternes interesse for at køre på egnede dæk. Se nogle af Intercoms mange Dækrazziabilleder, der findes på intenettet her:

Marina Rinaldi small
Marina Rinaldi:

September 2012: Intercom optog en flot stribe billeder af Marina Rinaldi, en ny lækker modeshop i Strøgets bedste ende. Marina Rinaldi er i samme firmagruppe som det kendte Max Mara brand, her handler det blot om tøj i de større størrelser.

OR DSC7676nx small
Oresund Rally:

September 2012: Michael Eisenberg var Event Organizer for Oresund Rally for fortidens, nutidens og fremtidens biler. På billedet sender FDM-direktør Thomas Møller Thomsen første deltager af sted (foto: Jokum Larsen). Sponsorer var Bella Center, FDM og Motormännens Riksförbund. Se hvordan det blev omtalt i TV2 Lorry:


Starten er gaaet small
Munkebjerg Hill Climb:

August 2012: For femte gang var Michael Eisenberg pressechef for Historisk Motorsports løb Munkebjerg Hillclimb ved Vejle Fjord. Cirka 80 biler fra 1920'erne til 1986 susede tre gange for fuld fart op ad Danmarks eneste ægte bjergvej. Se mere her:

Turkey DSC 2294 small
Tyrkiske EU-journalister:

Juni 2012: Intercom fotograferede i to dage for en stor tyrkisk delegation af journalister med særlig interesse i EU-anliggender. Besøget indbefattede modtagelse hos Klima- og energiminister Martin Lidegaard, som gjorde et enormt indtryk på journalisterne ved at bevise, at han rent faktisk kører på cykel på arbejde hver dag.

Saadan skal et sommerdaek se ud small
Sommerdæk:

April 2012: I foråret skrev og fotograferede Intercom Dækimportør-Foreningens forårskampagne for sommerdæk. Mere her:

Karsten Nonbo og Simon Larsen 2242
Rallysportens dag:

Marts 2012: Michael Eisenberg var Event Organizer for Rallysportens dag, et afslappet arrangement, hvor rallymestre og unge talenter får pressen og kendte politikere med ind i rallybilen. I 2012 var det Karsten Nonbo, formand for Færdselssikkerhedskommissionen, der satte liv og lemmer på spil som codriver hos det 21-årige rallytalent Simon Larsen. Det handler ikke mindst om Ungdom og Trafiksikkerhed og at få unge fartgale til at melde sig ind i en motorklub, så de kan lære at rase ud under betryggende forhold. Se historien her:

Ældre nyheder:

En verden af bloggere

20. juni 2009:

Før i tiden var skriftlig kommunikation noget, der stod respekt om. I dag er vi alle tekstforfattere og bloggere for Herren. Enhver middelmådig journalist vil hellere fylde halve sider i aviserne med sine personlige, ureflekterede og uperspektiverede oplevelser end at lave dybdeborende journalistisk for sine læsere. Og travle erhvervsfolk, der ikke kunne drømme om at bore hustruens tænder med den nye boremaskine eller selv lægge væg-til-vægtæppe på kontoret skriver selv deres tekster til internet, reklamer og brochurer.

Det har dog også sine morsomme aspekter. Derfor kan du under "Sprogforbistring" læse om 18-årige teenagere, der går i letvægsstøvler og pudrer skuldrene med skulderpudder, mens de arbejder på grænsen mellem Korea og Thailand, hvor de sætter ideer hurtigt og nemt til professionelle resultater i orden for til slut at segne om af udmattelse og drukne i urinerne.

Klik på Sprogforbistring og nyd en masse nye sprogblomster

Det er morsomt – og det er hamrende uprofessionelt.

Intercoms kunder er heldigvis ikke gør-det-selv-folk, når det gælder skriftlig kommunikation. Tak og lov for det.

Storebaelt INT 9497 316 2243
På Danmarks højeste punkt

12. november 2008:

Jeg var så heldig at få lov at sætte fod på Danmarks højeste punkt og vil gerne dele den svimlende udsigt med dig.

Kamera: Nikon D200. Objektiv: 10,5 mm f/2.8 fiskeøjeobjektiv. Optagelsesdata: 1/350 sek., f/10

Fein DSC 1489ps small
Mesterfotografen bruger Nikon

3. december 2007:

Årbog for Feinschmeckere bringer en 10-siders artikel om Nikons berømte F- og D-serie kameraer skrevet af Michael Eisenberg fra Intercom. Artiklen fortæller historien, lige fra det første F-kamera vakte verdens beundring i 1959, til det nye D3 kamera, som netop er kommet på markedet, og som sprænger næsten alle kendte grænser for fotografering.

"Jeg fik mit første Nikon spejlreflekskamera i 1970, så jeg havde visse forudsætninger for at skrive denne historie," siger Michael Eisenberg, der i gennemsnit tager 1.500 billeder om måneden med sin Nikon D200.

Årbog for Feinschmeckere er den ideelle julegave til manden, der har det meste, men som gerne vil have endnu mere. Den koster 178 kroner og kan fås i alle velassorterede kiosker, boghandlere eller Internetboghandlere.

En lille læseprøve fra artiklen:

"Nikon F3 fra 1980 havde som det første Nikonkamera en designer med et navn, nemlig italieneren Giorgetto Giugiaro, der i 1960'erne hos karosseriskrædderen Bertone havde lagt pen til Alfa Romeos berømte GT Veloce.

   Siden designede han som chef for Ital Design den første udgave af VW Golf, og på GTI udgaven fra 1975 lagde han en tynd, rød stribe rundt om kølergrillen. Den samme røde stribe findes på F3.

   Giugiaro vidste noget om ergonomi, og F3 er ikke blot et smukt kamera, men også meget behageligt at have i hånden. Giugiaro har siden været med på de fleste nye Nikonkameraer, enten som rådgiver eller designer, og D3 bærer da også hans navn..."

Orkestergrav medfoelger small
B&O nominerer Intercom

13. september 2007:

B&O har shortlistet de 20 bedste kampagneforslag i den store konkurrence Creative Challenge, og Intercom er nomineret blandt de 20, der går til finalen. Under parolen "Udtænk den bedste idé til profilering af BeoVision 8" går konkurrencen ud på at skabe den mest opsigtsvækkende præsentation af B&Os BeoVison 8 fjernsyn.

Gå ind på [her var et link, der nu er dødt] og klik på Se bidrag. Så kan du selv bedømme Intercoms kampagneforslag "Orkestergrav medfølger." Og stemme på din personlige favorit blandt de 20 nominerede bidrag.

Intercoms kampagneforslag er skabt i godt samarbejde mellem min dygtige designer Mette Mølck fra Mølck Design og mig selv. B&O oplyser, at der er indsendt mere end 250 kampagneforslag. En dommerkomite kårede senere konkurrencens vinder, og det blev ikke Intercom.

 

TV 2 til motorløb. Danmarks smukkeste motorløb er samtidig også landets største for klassiske biler på landevej. Munkebjerg Hillclimb, blev i år kørt for tyvende gang, og det var ellevte gang, jeg var pressechef.

   Som pressechef er det min opgave at skabe maksimal mediedækning af løbet, og jeg var så heldig at overtale TV 2 til at sende et reportagehold, som bragte tre minutter i 19 Nyhederne på TV 2 på løbsdagen søndag den 12. august. TV Syd var også ude at sende, og om morgenen blev jeg interviewet til DR P4 Trekanten, hvor jeg fik lov at fortælle, hvor og hvordan man kunne se de ædle biler, hvilket var en medvirkende årsag til, at løbet fik ny tilskuerrekord, selv om vejret var dårligt med megen regn.

   Se løbets officielle pressemeddelelse her: